Så blev jeg lige testet big time! Jonas og jeg havde (på amino.dk som jeg skrev om tidligere) fundet et virkeligt spændende projekt, hvor de manglede et par bestyrelsesmedlemmer/frivillige til at hjælpe med at få det hele stablet på benene. Projektet har et kombineret profit/non-profit fokus og de er allerede så langt at det ser ud til at blive til virkelighed. Vi skrev så lidt med dem, og fandt ud af, at det de havdre brug for fra os, var noget der var spændende, men også ville være meget tidskrævende. Det ville derfor være nødvendigt at vi engagerede os ordentligt i det og gjorde en seriøs indsats.
Normalt ville jeg med det samme have sagt; ja tak! Projektet var jo spændende, der var et stort potentiale og så ville det være et plus på cv'et. At Jonas så også ville være en del af det, så det ikke blot ville være endnu en ting vi gjorde hver for sig, var jo bare et plus. Men, men, men... Jeg tvang mig selv til at mærke rigtigt efter om jeg virkelig havde lyst og overskud til at bruge den energi det krævedes at gøre det ordentligt. Og ved I hvad? Svaret var et stort, rungende NEJ! Og det var altså ikke helt let, for Jonas ville jo gerne, så selvom han var meget forstående og faktisk syntes det var sejt jeg sagde fra, så betød det jo stadig at jeg også afholdt ham fra det. For vi var begge helt enige om, at det var noget vi skulle gøre sammen, hvis vi gjorde det. Men jeg er stolt over at jeg sagde nej, meget stolt faktisk. Selvom jeg stadig tror det kunne være et fedt projekt at være del af, og at det stadig kribler lidt i mig, da jeg virkeligt ikke kan lide at gå glip af noget! Men det var ikke det rigtige tidspunkt for mig, især ikke fordi jeg går og brygger lidt på et andet projekt, som er noget jeg meget gerne vil. Hvis det bliver til noget skal I selvfølgelig nok høre mere!
Så lige et lille skulderklap til mig selv, og en reminder om, at det er vigtigt at mærke efter inden man springer ud i noget nyt!
Også skulderklap for mig... Flot mærket efter ven :) Og godt skrevet (endnu engang!)
SvarSlet