Ups and downs

Er simpelthen så træt af at være ustabil! I dag har faktisk været en god dag, men jeg er dødtræt af, at jeg den ene dag er helt på toppen og føler mig som mit gamle jeg, og den næste er jeg helt i kulkælderen og føler at jeg aldrig bliver glad igen... Fra starten af august havde jeg faktisk omkring 3 uger, hvor det hele bare kørte. Jeg havde en del energi, fik nået meget, fik et dejligt 12 tal i mit summer uni fag, og havde det faktisk bare rigtig dejligt. Men pludselig begyndte det at svinge igen. Kan have flere dage hvor det går rigtig godt, men så ind i mellem bliver jeg pludselig ramt og er så trist og opgivende. Og selvom alle siger det er helt normalt, og at det nok skal blive bedre, så er det stadig bare virkelig træls! Er anstrengende at jeg aldrig ved om en dag bliver god eller dårlig. Til gengæld er det på en mærkelig måde faktisk også rart at være ked af det ind i mellem. Lige gyldigt hvor hårdt det er, så er det faktisk rigtig rart at sørge over min mor ind i mellem. Jonas og jeg lå fx en aften og så en hel masse af de små hjemmevideoer jeg har filmet i løbet af det sidste år hun levede - og det var hårdt, men skønt! Var så dejligt at se hvor lang tid hun jo rent faktisk var rigtig frisk, og hvor glad og smilende hun altid var gennem det hele...

All in all må jeg nok bare konkludere, at selvom det er øv at humøret svinger, så kan jeg jo også mærke at det hjælper at jeg har de dårlige dage. For det er nok dem der i sidste ende gør at jeg kommer videre - og at der på et tidspunkt stort set kun er gode dage.